Ferniseringen #forendenafregnbuen med Signe Anne Bjerre

Galleri Bomhuset holder fredag den 6. september kl. 17.00-19.00 ferniseringen #forendenafregnbuen med Signe Anne Bjerre.
 
Titlen og temaet er inspireret af det sociale medie Instagram, hvor folk deler alt lige fra kunst, fotos af naturen, byen og mennesker i sociale relationer til fotos af solnedgange eller et par nye sko.
 
Som bruger bliver man bombarderet med optiske sanseindtryk og visuelle elementer helt uden for kontekst, hvilket kan vække en spirende indre fortælling. Jeg håber, at mine værker vækker det samme i folk; lysten til at fordybe sig eller muligheden for at inhalere skæve fortællinger og drømmende illusioner om hvad der mon findes for enden af regnbuen.
 
Kom forbi galleriet til et glas vin og mød kunstneren Signe Anne Bjerre.