Tobias Werner har tegnet og malet lige siden han blev i stand til af holde på en blyant. Det gik ikke altid lige uproblematisk for sig - f.eks. da han allerede som 4 årig dekorerede samtlige vægge i stuen - hvilket ikke ligefrem udløste udelt begejstring i barndomshjemmet på Frederiksberg. Om ikke andet var dette et varsel om, i hvilken retning Tobias Werner var på vej.
Det med at male på steder og ting uden at have fået lov, kom med graffitiens indtog i 1984 til at præge Tobias Werners unge år omfattende. Han husker tilbage på den dag, han for første gang stiftede bekendtskab med denne genre, som han ubetinget betragtede som den ultimative kunstform: "Jeg stod og betragtede dette besynderlige vægmaleri med bogstaver der slyngede sig ud og ind mellem hinanden i timevis. Jeg var dybt betaget. Endelig var der nogen, der for alvor tog kunsten ud på gaden, placerede den efter behag og uden hensyn til hverken lovgivning, tilladelser eller billigelse fra beskueren. Det var en form for "in your face" statement - som beskuer kunne man ikke undgå at tage stilling til det. Det var fantastisk".
Tobias Werners fortid i graffiti-miljøet kan stadig ses i hans kunst. Omend han er blevet mindre rebelsk med årene, er han stadig fascineret af street arten, som han mener er en tiltrængt videreudvikling af graffitien: "Det er fedt at se innovative og humoristiske motiver og statements, der ligger meget på linje med graffitien, som den var i begyndelsen. Jeg har længe efterlyst noget udvikling indenfor graffitien, da jeg synes, den er kørt fast et sted i midt-halvfemserne. De nye malere er stadig teknisk dygtige, men der mangler innovation i motiverne - vi har set det hele før. Streetarten repræsenterer denne progression og der er mange tidligere graffitimalere, der har kastet sig over genren. De unge malere kunne lære noget der".
Graffiti og street art, tegneserier og surrealisme. Disse er Tobias Werners inspirationsgenrer. Blandingen af disse genrer betegner han cartoonisme - han forsøger tilsyneladende at opfinde eller skabe sin egen kunstgenre?: "Njah, det vil jeg ikke ubetinget sige. Ordet cartoonisme er jo for det første ikke mit og det er for det andet ikke min intention med betegnelsen. Jeg har blot oplevet adskillige gange ikke at kunne svare på, hvilken genre eller stil mine ting ligger indenfor. Så da jeg gentagne gange havde forklaret mig i lange vendinger, fik jeg den indskydelse, at jeg måtte finde på den kortest mulige beskrivelse - og det er vel i sagens natur ét ord: cartoonisme. Cartoonismen er for mig en storfusion mellem flere forskellige genrer og kan have mange forskellige udtryk, men det er klart, at den må smage lidt af tegneserier - ellers giver betegnelsen jo ikke meget mening".
Tobias Werner er uddannet indenfor det kreative, men har også en akademisk baggrund - han er magister i filosofi og psykologi. Dette bevirker efter eget udsagn, at han er blevet en bedre historiefortæller: "Jeg synes ofte, man møder kunstnere, der ikke vil fortælle noget med deres kunst. Og uden at ville forklejne nogen synes jeg, at denne mangel på fortællelyst transformerer disse kunstneres kunst til dekoration. Hvis man forlangte samme abstraktionsniveau af film, litteratur eller musik, som man gør af maleriet, ville disse genrer ganske simpelt forgå - ingen ville lade sig narre på den måde. Kunsten skal efter min mening ville os noget - ellers er den ubegrundet og uberettiget".
Tobias Werner finder oftest inspiration til sine billeder i hverdagens små og store begivenheder: "Det kan være alt fra nyheder til historier jeg hører på gaden, fra besynderlige fortalelser til børns udsagn om livet, fra det filosofiske til det jordnære. Jeg kan godt lide at vende tingene på hovedet. Og så har jeg en tendens til at forelske mig i objekter, som jeg enten finder symbolske eller kuriøse. Jeg er f.eks. vældig glad for bobler og cirkler, kuber og planeter, brandhaner, spraydåser og trapper. Men også af dyr - elefanten er ubetinget mit yndlingsdyr og jeg er sikker på, at ham eller hende der i sin tid opfandt elefanten, har været på piller i undfangelsesøjeblikket. Elefanten er efter min mening kult - ganske simpelt. På et tidspunkt var jeg meget optaget af kolonitidens brug af flagplantning som symbol på erobring. Det har jeg brugt i mange i mine malerier".
For det meste arbejder Tobias Werner på flere malerier sideløbende. Det lille atelier præsenterer en overflod af kreativitet og ordnet kaos: "Da min stil er meget teknisk og kræver både tid og opmærksomhed, er det den eneste måde, hvorpå jeg kan fastholde mine idéer. Mine hænder kan ganske enkelt ikke følge med mit hoved, så jeg er nødt til at få idéen ned med det samme og så arbejde maleriet færdigt efterhånden. Sommetider ville jeg ønske, at jeg kunne få lavet et par kloner af mig selv, så maleri- og idéproduktion kunne blive mere synkrone. Men det ligger nok nogle år ude i fremtiden".
Uddrag af interview med Tobias Werner.
